Isbjørnens rige smelter
Isbjørnen er blevet symbol på de forandringer i klimaet, som allerede går ud over både dyr og mennesker mange steder på kloden. Det gælder ikke mindst i Arktis. Her smelter havisen, som er isbjørnens vigtigste levested. Og den smelter hurtigt.
Isbjørnen er verdens største landrovdyr. Engang var den hersker i Arktis. Her i de iskolde egne nord for polarcirklen kan kun de færreste organismer overleve.
Men isbjørnen har gennem tusinder af år tilpasset dig de hårde livsbetingelser. Den varme pels beskytter den. Og når den jager sæler på havisen er den perfekt camoufleret med sin hvide farve. Sælen er isbjørnens foretrukne bytte.
Men i de sidste årtier har isbjørnes vilkår ændret sig. Arktis forandrer sig. Og isbjørnen har tilpasset sig sine omgivelser så godt, at det har gjort den meget sårbar.
Isbjørnen er meget afhængig af havisen, når den skal jage sit bytte. Havisen smelter på grund af den globale opvarmning. Undersøgelser viser, at det arktiske hav måske vil være isfrit om sommeren inden for de næste 30 år. Hvis det sker, vil isbjørnen have meget kortere tid til at jage. Og det kan få stor betydning: De voksne bjørne bliver svage og underernærede. Hunnerne føder færre og mindre unger. Og ungerne vil få sværere ved at klare sig. Der kan være fare for, at isbjørnen – Arktis´ hvide kæmpe – kan uddø i løbet at dette århundrede.
WWF er med til at beskytte isbjørnen på flere måder:
- Ved at oprette sikrede områder, hvor isbjørnen kan trække hen, når havisen er væk
- Ved at foreslå, at menneskers aktivitet i de områder, tager hensyn til miljøet. Det gælder fx skibsfart, når der bygges, og når der udvindes olie.
- Ved at arbejde for en god og fair klimaaftale
Fakta om isbjørnen:
Isbjørnen er verdens største landrovdyr. Den største isbjørn, man nogensinde har skudt, vejede 1002 kilo – det er ligeså meget som et sort næsehorn. En isbjørn, der står op på bagbenene, kan være over tre meter høj.
Isbjørn på Nordpolen
Den hvide bjørn lever i de forfrosne polare områder hele vejen rundt om Nordpolen. Faktisk har man fundet fodspor fra en isbjørn, der havde vandret lige hen over selve Nordpolen. Bjørnen kan vandre 4000 kilometer om året ud over havisen.
Jager sæler
Isbjørnen lever især af sæler. Den kan lugte en sæl på mange kilometers afstand. Tit finder den sælernes åndehuller. Det er de huller i isen, som sælerne bruger, når de en gang imellem skal trække vejret. Her kan isbjørnen ligge i mange timer og vente på, at maden skal stikke hovedet op af vandet. Det første en isbjørn æder på en sæl er spækket, det tykke lag fedt under huden. En stor isbjørn kan sætte 100 kilo fedt til livs i ét måltid. På den måde kan isbjørnen selv blive tyk og rund, så den bedre kan holde varmen i isørkenen. En hunisbjørn, der skal til at have unger, tager 180 kilo fedt på!
Føder unger i snehule
Hunnen føder om vinteren i en snehule. Hun får 1-4 unger, som er bittesmå, blinde og nøgne. Men de små skravl vokser hurtigt, for isbjørnemælk er ti gange federe end komælk. Om foråret kommer moren frem fra snehulen med sine unger og tager dem med ud på isen. Når de skal igennem dyb sne eller over vand, kan ungerne ride på morens ryg.
Hvor langt kan en isbjørn svømme?
Med sine brede poter, der egentlig er beregnet til snesko, svømmer isbjørnen godt. Dens tykke fedtlag og vandtætte pels gør, at den ikke fryser ihjel i det iskolde vand.
Trusler
Isbjørnen er blevet jaget for sit kød og sin pels. Den største trussel skyldes dog klimaændringerne - fordi jorden bliver varmere, smelter isen, og isbjørnen afhænger af is for at kunne jage sæler. Uden is kan isbjørnen sulte ihjel. Fakta er kopieret fra WWF´s dyreleksikon. Her kan du læse om mange spændende dyr: http://www.pandaclub.dk/Forside/Skoletjeneste/Dyreleksikon